Morgenmusik

Morgenmusikken leveres af erfarne musikere, både når jeg spiller alene på trompet til medbragt backinglyd eller musikken leveres sammen med andre musikere. Er vi 2 musikere om opgaven, stiller vi op med trompet og basun. Er vi 3 musikere udvides med en sousafon.

 

Som beskrevet på "Forside" arbejder vi med 3 modeller - ALENE - 2 MAND - 3 MAND - det giver mulighed for dig, som kunde, at vælge den løsning, som du føler mest for. Både med hensyn til musikken og ikke mindst hensynet til økonomien. Kort sagt, du sammensætter selv musikken, så den passer til dine/jeres ønsker og pengepung. Som det fremgår af forsiden, koster det 1.000 kr. pr. mand plus transport til spillestedet, regnet fra Slagelses bygrænse. For at begrænse kørseludgifterne kører vi sammen til spillestedet i videst muligt omfang, da vi alle bor, så det er en mulighed.

 

Vi medbringer trykte sangfoldere til morgensangen, med det antal sange der er aftalt. Sangfolderne er inkluderet i honoraret.

 

Det typiske forløb er, at der startes med spil og morgensang ved æresporten. Aftaler vi ikke andet spiller vi - I Østen stiger solen op - Det er så yndigt at følges ad - Svantes lykkelige dag.

 

Efter en kop kaffe og et stykke morgenbrød spilles 3 - 5 numre herunder brudevalsen, hvis det ønskes.

 

Hvis der er ønske om en særlig sang efterkommer vi det hvis det er muligt for os, men det skal aftales i god tid før bryllupsdagen.

 

Vi møder i festlig påklædning iført høj hat og til brudevalsen har vi et lille brudeslør med. Det giver en god stemning og bliver taget mange billeder.

 

Vi laver en fast aftale med indhold og eventuelle særlige ønsker og honoraret forfalder til betaling, når vi kører hjem fra opgaven.